Skip to Content

Om

Færøsk Natur "Solopgang" - 250x130 - 2009/8 - kr. 18.000

Anita Gramm Borg, Kisumvej 58, 7800 Skive

 

I 1996 valgte jeg billedkunst som mit hovefag på pædagogseminariet,
efterfølgende tog det fart med maleriet. Interessen udviklede sig og der kom
akvarel, tegning og grafik ind i mit kreative felt. Jeg arbejder i dag på fuldtid
som udøvende kunstner i disse felter.

 

Jeg har uddannet mig på Århus Kunstakademi gennem efterhånden ret mange
år og også på Europæisk Kunstakademi i Trier i Tyskland. Derudover deltaget i
en del kunstkurser i Polen med tyske undervisere.

 

Jeg har foretaget flere rejser til Færøerne både som studieture/malekurser og lavet udstillinger.

 

Mine malerier har siden mit første besøg på Færøerne været meget inspireret
af naturen deroppe. Jeg er betaget af tågen, havet, stormene, farverne og de
stemninger som vejr og vind skaber – specielt de enorme kræfter, der udspiller
sig her. Jeg maler til dels abstrakt, men med genkendelige elementer. Jeg tager
mange fotos, og bruger dem som inspiration – især nærfotos som giver mig ideer
til abstraktionen.

 

Når jeg maler, så går jeg efter at male nogle energier ud på lærredet – det være
sig tågen, stormene, de rå fjelde eller havets skønne farver.

 

De seneste år har jeg taget heden ind i min grafik – især træsnit. Jeg elsker at
skære i de rå træplader og at trykke dem med farver hentet gennem naturen.

 

Tegninger og akvareller har jeg genoptaget, og vil helt sikkert i tiden fremover
fylde mere og mere i min kreative udfoldelse.

 

Udpluk af tidligere udstillinger:

 

Thisted Kunstforening (Mini Thy)

Palæet Nykøbing Mors

Kunst for alle – Århus

Rambøll Management – Århus

City Revision – Århus

FSR – København

Smidjan – Torshavn

Skolernes Kunstforening Århus

Skolernes Kunstforening – Midt/Vest

Sparsalling og filialer

Brandt Revision – Skive

Coloplast Thisted

CABI – Århus

Censureret udstiling Kunstforeningen Limfjorden, Gimsinghoved Struer

Censureret udstilling – Nordkraft Ålborg